
Kære alle!
Sommeren er her stadig! Det er skønt! Så kan vi fortsætte vores udendørs aktiviteter lidt endnu. Vi håber, at I nyder den dejlige danske sommer!
Praksis besøg på Færøerne. Den 26.-28. august tager vi til Færøerne og besøger praktiserende læger og hospitalet i Thorshavn, her skal vi udveksle erfaringer med kollegaer og besøge Sólvás familie. Hvis du har brug for akut lægehjælp ring da 4970 2222.
Klinikken har fået en instagram profil: Klinik Sund – Sundere sammen. Her er vi begyndt at skrive lidt hverdags anekdoter og de tanker vi får i vores daglige arbejde. Vi håber, at I har lyst til at følge os der.
Ny læge i klinikken. Eske har nu været hos os siden marts, og det er vi rigtigt glade for, tak for at I har taget så godt i mod ham. Han vil fremover komme om mandagene fra september og en måned i efteråret hvor Rikke skal til udlandet.
Det er muligt at ringe direkte til lægen med lægefaglige spørgsmål mandag og onsdag fra kl. 10-11.
Er du ramt af nyopstået sygdom, som du ikke selv kan håndtere ringer du på alle hverdage mellem kl. 8-9, hvis det er muligt, så vil vi kunne se dig hurtigt.
Tirsdage har vi åben konsultation hos sygeplejerske eller læge. Du kan registrere dig fra kl. 15.00. Vi beder dig derfor møde op kl. 15.00 og indlæse dit sundhedskort i ankomstterminalen. Patienter bliver set i den rækkefølge, de ankommer. Vi vurderer, om konsultationen varetages af sygeplejerske eller læge. Ordningen er kun for patienter med gyldigt sundhedskort. Vi kan varetage enkle problemstillinger, så alle kan nå at blive set. Åben konsultation er ikke til børne- eller svangre undersøgelser, kroniker kontroller, stresssamtaler eller lægeerklæringer.
Torsdag morgener fra kl. 8.15-8.45 har vi åben laboratorium, hvor man kan komme og få taget blodprøver, der er bestilt af sygehuset eller andre læger.
I klinikken har vi fokus på at vores patienter ikke får for meget medicin og så vidt muligt ingen afhængighedsskabende medicin, derfor vil du opleve, at vi opfordrer dig til, at vi tager en snak om det, hvis du bruger den slags medicin.
Vi er meget optaget af det sunde liv for vores patienter og os selv. Derfor vil du opleve, at vi ofte taler om det i vores konsultationer.
Fortsat god sommer!
Kicki, Sólvá og Rikke
Hold dig opdateret på nyheder i klinikken
-
VIGTIGT! Lukkedage 202630. december 2025/0 Comments

Rikke Sund
Speciallæge i almen medicin
Født 1971
Jeg er speciallæge i almen medicin fra 2014 og har været partner i 2 forskellige lægehuse i Fredensborg kommune. Jeg bor i Vedbæk. Jeg er aktiv i vores faglige selskab DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), har mange års erfaring med undervisning og uddannelse af speciallæger til almen praksis og deltager i og underviser på efteruddannelseskurser. Tidligere har jeg været aktiv i det kommunal-lægelige samarbejde. Min lægeuddannelse har jeg taget på Århus og Københavns Universitet, derefter var jeg i turnus på Bornholm. Efter en skøn tid på Bornholm har jeg været uddannelseslæge i Børne- og ungdomspsykiatrien i Hillerød og derefter en tur til Norge som lægevikar, for at samle ”point” nok til at komme ind på speciallæge uddannelse til almen medicin. Jeg er optaget det gode patientliv og det gode lægeliv og ønsker at skabe en almen praksis, hvor mine patienter og mit personale kan føle sig trygge og godt behandlet.

Eske Martens Poulsen
Speciallæge i almen medicin
Født 1970
*I slutningen af marts 2026 starter praktiserende læge Eske Martens Poulsen i klinikken. Han har 20 års erfaring i egen klinik.*
Klinikkens sygeplejersker

Kicki Maul
Sygeplejerske
Født 1986
Har flere års erfaring fra almen praksis. Har desuden været sygeplejerske på Nordsjællands hospital og har været i hjemmeplejen. Kicki bor i Hundested.

Sólvá Christensen
Sygeplejerske
Født 1982.
Opvokset på Færøerne. Har været sygeplejerske på plejehjem, i hjemmeplejen og på hospital. Sólva bor i Hillerød.